24.12.11

Lørdag (910).

Morgenvægt:

65,1 kg

Tur 1:

5,7 km opvarmning á 4.47 min/km.

11,5 km "tempotur" á 4.06 min/km, afsluttende med de sidste 500 meter på 1.44 min.

0,9 km afjogning á 5.05 min/km.
18,1 km i alt.

Løb i alt 3 x rundt om Søndersø sammen med en kæmpe flok (17-18 m/k) fra vores dejlige, daglige løbemiljø her i Viborg + et par stykker ekstra udefra, som også altid er meget velkomne, herunder f.eks. gode, gamle Jørgen Gamborg* :-)

Gik senere en god, lang tur på 1:45 time i Neckelmanns Plantage sammen med Martin Christensen**. En gammel, rigtig hyggeligt tradition :-)

Føler mig godt brugt nu, og tror, jeg springer styrketræningen over idag.

*Jørgen Gamborg! Formodentlig / forhåbentlig kendt af de fleste viborggensere med bare en smule interesse for løb. Manden, der stadig er indehaver af løbsrekorden til Søndersøløbet med sine 17.28 fra 1997, og som har vundet løbet i alt 9 gange over en periode fra 1992-2005. En mand, der har løbet 29.52 på 10.000 meter, 29.59 på 10 km landevej, 1:06 på ½ marathon, 2:21 på marathon, og tillige været Dansk Mester i marathon. Bare for at nævne et absolut minimum af de mange flotte præstationer, Jørgen har stået for gennem et langt løberliv! Jørgen var også i rigtig mange år min rigtig gode (og tætte) ven, kammerat og faste følgesvend på de tidligste morgenture, før byen fik øjne, til de seneste ditto, længe efter næsten alle andre var gået i seng. Hvor han og jeg ikke har løbet, og hvad vi ikke har været omkring i utallige mange, lange samtaler om stort såvel som småt, er ikke værd at nævne. Desværre bliver det ikke længere til helt så hyppig kontakt. Jeg stoppede med at løbe, mens Jørgen stadig holdt sig lidt igang. Og nu, hvor jeg er godt igang igen, hænger Jørgen lidt i bremsen :-( Så uden referencer/relationer til det samme miljø har der vist sig lidt af en udfordring med at holde kontakt! En udfordring, der dog KUNNE blive mindre, hvis Jørgen - som den sidste mand i verden, næsten - ville overgive sig og få oprettet en Facebook profil, der kunne gøre det muligt at holde sig bare en smule bedre orienteret om, hvad der foregår i hinandens respektive verdener. I hvert fald set i relation til én som undertegnede, der bruger det så flittigt ;-) Men Jørgen VIL ikke. Det er noget unødvendigt pjank, tænker han. Sådan som jeg har forstået det. Men i den forbindelse tænker jeg, at det kunne være super rart, om nogle stykker af jer, der læser med på disse linier, og kender Jørgen, enten som decideret ven/bekendt, eller bare som forbillede/idol, ville smide en kommentar under mit indlæg her med et "Se så at få oprettet den FB profil, Jørgen!" samt tillige evt. et link til egen profil. Så kan Jørgen måske få en fornemmelse af, at der alligevel er en hel del, man (evt.) risikerer at gå glip af uden.... Hjælp mig, alle :-)

**Martin Christensen! Vinder af Søndersøløbet 1990! Ja, er det ikke utroligt? Én eneste præstation i nok så langt et løberliv tæller - og forklarer - mere end stort set alt andet, når man kommer fra Viborg. Har man vundet Søndersøløbet bare én gang, så har man indskrevet sit navn i historiebøgerne for evigt og i bevidstheden hos alle af samtidige årgange. Og det har Martin som sagt. Langt fra som det eneste, han kan prale af; der er såmænd masser af andre gode præstationer at fremhæve, hvis det kom dertil, men helt sikkert som dét, der overskygger alt. Det største! På samme måde som nævnt ovenfor om Jørgen Gamborg, har også Martins og mit gode venskab også en lang historie, der går way back. Reelt set helt tilbage til 1987, hvor vi rendte på hinanden for første gang til Skalmejeløbet i Skals. Og sidenhen igennem især de sidste 2-3 år af 80'erne og op til midt i 90'erne, hvor jeg ikke tror på, der fandtes to løbere, der sled mere på stierne i Undallslund, end han og jeg gjorde. Rundt og rundt og rundt, på kryds og på tværs, frem og tilbage i fartleg, daurlauf, decideret intervalttræning eller bakkespurter. Vi sled virkelig på de stier. Kendte vores spor. Kendte vores trærødder, stuppe, myretuer og alle de små fine detaljer, en skov rummer på for dén, der orker at vise interesse herfor. Og det gør Martin. Så i hans selskab bli'r man altid både klogere på - eller bare opmærksom på - et eller andet spændende, man ikke havde tænkt på før. Men som er rart både at vide - og at kunne fortælle videre til nogle andre en dag. Nøjagtig lige som med Jørgen har det desværre vist sig som noget af en udfordring at bevare lige så hyppig kontakt for to, der ikke længere løber lige meget. Og Martin er heller ikke den helt store FB bruger. Men en fast, årlig tradition med at løbe (eller gå) en tur sammen enten juleaftensdag eller nytårsaftensdag er vi vist endnu ej gået på kompromis med. Således heller ikke i år. Og dejligt for dét!