26.12.11

Mandag (912).

Morgenvægt:
64,6 kg

Tur 1:
10 km á 5.10 min/km.
Løb alene. Asfalttur i jævnt tempo. Trætte ben. 

Diverse styrketræning.

Der er kun 5 dage til ½ marathon i Herning, og mit fokus er dels på at blive frisk og klar, dels på at regne mig frem til, hvad min målsætning skal være. 

I.f.t. at blive frisk vælger jeg at køre kun en ganske beskeden omgang intervaltræning imorgen. I alt i omegnen af 3 km; f.eks. 8*400 meter á 75-80 sekunder, 3*1.000, 2*1.500 eller 1*3.000, afhængig af, hvad jeg er i humør til, og hvad andre gør. 

M.h.t. målsætning, så har jeg tænkt over, hvad jeg ville have forsøgt mig med i gamle dage. Hvis formen var i orden, og indsatsen skulle være seriøs, så ville det nok have været noget med et sted mellem 1:06-lav og 1:09-lav. Altså et sted mellem PR tempo og marathontempo. Og i den sidste ende afgjort af dagsform, vejr-/ruteforhold samt konkurrenters ageren. Omsat til 2011 bliver det så noget mellem 1:11-høj og 1:14-høj. Og ellers i praksis afgjort af samme faktorer som i gamle dage; dagsform, vejr-/ruteforhold og konkurrenter. 

Vejrudsigten for på lørdag tegner interessant. I skrivende stund noget med klart vejr, et par graders frost og en relativ beskeden vind. Se DMI. Potentielt et vejr, man godt kan løbe stærkt i. Personligt har jeg altid godt kunnet lide kulde uden vind. Fordi man kan køre temmelig hårdt på og finde en fortrinlig balance mellem hverken at fryse eller koge over. Det uafklarede i.f.t. på lørdag er dog endnu, hvor meget regn, der kommer lige op til frosten. Det kan selvsagt være helt afgørende for, om der bliver glat eller ej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar