21.01.12

Lørdag (938).

Morgenvægt:

64,7 kg.

Træning 1:

14 km á 5.45 min/km.

Løb med Anne. En fin morgen-/formiddagstur rundt om Søndersø tur/retur i jævnt tempo. Mødte Gert Jacobsen og fik en hyggelig sludder :-)

Efter tre dage med løbeture i sko med delvis bortopererede plastichælkapper synes modellen at være brugbar. Der er tydeligt et mindre tryk ind på slimsækkene nederst/bagest på achillessenen og mindre irritation efterfølgende. Spændende, om fornemmelsen varer ved.

Intet er dog bare nogensinde perfekt. Samtidig med en god oplevelse for min achillessene fik jeg nemlig forleden - bare ved at gå rundt herhjemme - et skarpt stik ind øverst i samme lægmuskel. Lidt som en lille muskelsprængning/-forstrækning, der føltes mere ubehageligt end normalt. Nu har det stukket, murret, været spændt og ømt i tre dage og er ikke helt rart. Så jeg lister afsted med største forsigtighed og lader hver dag arbejde positivt for mig. Tror jeg ;-)

Tilbageblik: Lørdag, den 21. januar 1989 - under forberedelse til mit første Rotterdam Marathon - løb jeg en 25,6 km tur i 4.14,9 min/km sammen med bl.a. klubbens nuværende/mangeårige formand, Erland Erlandsen*. Forleden mødte Anne og jeg ham - som så mange gange før - som trofast træner/temposætter for Avis Maratons 7.30 eller 8.00 min/km gruppe. Men han hár så sandelig også været letbenet engang!

*Erland Erlandsen mødte jeg første gang i sommeren 1987, og han har siden lært mig mange gode ting! Dengang tog han fat i mig efter et have bemærket mit navn i 3-4 forskellige resultatlister hen over sommeren, og foreslog mig at begynde at løbe med atletikklubben. Jeg var netop stoppet efter mange år med cykling, men følte det straks nyt, spændende og motiverende at blive indlemmet i en ny forening og et attraktivt træningsmiljø, som Erland også selv var en del af. Erland kunne dengang løbe Søndersø på godt 19 minutter, 10 km omkring de 34 minutter og marathon pænt under 3 timer. Foruden, at der vist nok også var et eller andet med, at han faktisk også kunne løbe en rigtig god 100 meter. Eller husker jeg forkert? Erland er bornholmer, hvilket han aldrig lægger skjul på, og en super dejlig personlighed, som når man får lov til at lære ham at kende ham under det nogle gange lidt drevne ydre, rummer ufattelig megen interessant intellekt, tankevirksomhed, visioner, ambitioner, følsomhed, vedholdenhed, interesse for andre end sig selv, arbejdsomhed og fællesskabsengagement. Og så er han én, man kan få/have en forståelse med, uden at der behøver sættes mange ord på. Sådan har jeg det i hvert fald. Og tror et eller andet sted, det er gensidigt. Som nævnt ovenfor, har Erland lært mig mange ting. Han tog mig "i hånden" op til Hamburg Marathon i 1988 og lærte mig at træne/disponere ordentligt, hvilket blev til et fint parløb på dagen, hvor han løb 2:47 og jég 2:43 = dengang PR til os begge :-) Sidenhen løb vi sammen nok en gang i Berlin, og selv om Erland stadig forbedrede sig med nogle minutter, meddelte han mig dérefter, at nu var der vist ingen grund til, at jeg ventede på ham længere. Dog blev det heldigvis også i de følgende år til flere fælles ture ud i verden, således bl.a. til mit første Rotterdam Marathon, og også i 1990 på en meget spændende tur til Marokko, hvor vi løb Marrakech Marathon og havde en hel uges ophold og mange sjove historier at huske tilbage på dérfra. Af andre gode ting har Erland bl.a. lært mig, at selv dén, der nogle gange starter meget sent med et projekt, og ikke nødvendigvis har alle planer ude af hovedet og nede på et stykke papir, alligevel godt kan få rigtig god succes med slutproduktet. Den lære husker jeg jævnligt på ;-) Ellers er Erland bare en god ven at have - lidt på distancen er det sædvanligvis, men dog alligevel - og så er han / og har været gennem flere årtier et umådeligt stort aktiv for Viborg Atletik & Motion. Erland har haft store såvel som små fingre med i alt, og uden ham ville der helt sikkert være mange af de ting, foreningen idag har opnået, som endnu kun havde været i vente...