27.02.12

Mandag (975).

Morgenvægt:
65,0 kg. 

Træning 1:
14,6 km / 38.46 min. MTB/cykling á 22,6 km/t.
Cyklede selv. En rolig landevejstur med jævn belastning. 

Træning 2:
6,0 km á 5.54 min/km.
Løb selv. En stille og rolig restitutionstur i jævnt tempo. 

Det er tid for en restitutionsuge! Jeg har nu løbet 15 uger i træk med 100-118 km og vil ikke risikere mere, end jeg allerede gør, i forhold til at nå gennem de resterende 7 ugers træning inden Rotterdam. Grundlæggende føler jeg mig jo allerede super stærk og har en god tro på, at jeg kommer til at møde så velforberedt frem på dagen, som det overhovedet vil være mig muligt, taget mine gamle slidte ben i betragtning. Og netop hensynet til benene er også dét, der her og nu fører til en beslutning om en rolig uge. For der er snart sagt ikke det sted i både højre og venstre ben, jeg ikke er ved at have ondt i større eller mindre udstrækning; det være sig enten i achillessene, læg, knæ eller baglår, og selv for én som mig ;-) findes der jo nok en grænse for galskaben ét eller andet sted. En grænse, jeg selvsagt ikke har lyst til at stifte bekendtskab med, når det nu handler om risikoen for evt. sidste øjebliks handicappende skade...

I praksis forestiller jeg mig, jeg vil få løbet 70-80 km, suppleret af lidt cykling og sædvanlig styrketræning. Så helt stille kommer jeg trods alt ikke til at ligge ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar