31.03.12

Lørdag (1.008).

Morgenvægt:
62,1 kg. 

Træning 1:
25 km á 5.07 min/km.
Løb med Anne Mette Kleis-Kristoffersen. Tre gange Søndersø og én gang Nørresø tur/retur fra Skovbakkevej. Jævnt tempo.

Positiv udvikling i højre achillessene/underben.

15 dage igen...

30.03.12

Fredag (1.007).

Morgenvægt:
61,2 kg. 

Træning 1:
16 km / 41.25 min. MTB/cykling á 23,2 km/t. Cyklede selv. En stille og rolig landevejstur i jævnt tempo.

Træning 2:
5,8 km á 5.37 min/km.
Løb med Anne. En stille og rolig restitutionstur rundt om Søndersø i jævnt tempo.

Min højre achillessene/fod gør pænt ondt igen ovenpå gårsdagens motionsløb. Men dog mindre end de sidste par gange, jeg har belastet den hårdt. Så det er godt...

Imorgen løber jeg min sidste (halv-)lange tur inden Rotterdam => 25 km.

16 dage igen...

29.03.12

Torsdag (1.006).

Morgenvægt:
61,7 kg. 

Træning 1:
6 km á 5.02 min /km. 
Løb med Anne Mette. En stille og rolig tur rundt om Søndersø i jævnt tempo.

Træning 2:
5,7 km opvarmning á 4.59 min/km.
10 km træningskonkurrence* á 3.22,7 min/km = 33.47 min.
2,4 km afjogning á 5.20 min/km.
I alt 18,1 km

*Løb Danisco Cup i Århus med afprøvning af mit planlagte Rotterdam set-up med sko, indlægssåler, strømper, shorts og singlet. Alt kunne godkendes! Løb som planlagt i et halv-turbo-tempo sammen med de tre forreste (Mikkel Kleis, Jeppe Farsøht og Chris Fischer) ud til 5 km, hvor vi havde 16.26 min. = 3.17,2 min/km. Slog herefter frivilligt op i banen og løb marathontempo (3.30 min/km) de næste 4 km, hvorefter jeg kom til at trykke lidt for hårdt på speederen igen på den sidste kilometer, som derfor gik i ca. 3.20 min. Alt i alt et perfekt træningsløb med god kvalitet / fornemmelse uden at tage fra bunden af tanken.

Resultater fra dagens løb kan findes her ... bemærk som nævnt igår, at jeg løb i Henning Jensens navn. 

Bemærk også h.h.v.:

- Chris Fischer, som løb et jævnt og sikkert løb med 32.54 min., og som skal have tak for så dejligt at brede sine skuldre ud i vinden på første omgang ;-)

- Gert Jakobsen, som løb næsten lige så jævnt tempo hele vejen og fik sat en imponerende flot, ny personlig rekord med 35.04 min. !!

- Lars Hunsballe, som med tiden 38.42 min. gjorde come-back med en flot, negativ split, selv om det desværre ikke fremgår af resultatlisten.

Så jow-jow, der var faktisk fire helt pænt tilfredse løbere i bilen på vej hjem. Alle med hver sine opfyldte målsætninger :-)

 - og Henning; det var bare en super sandwich, jeg fik efter løbet!

Billeder fra idag:







For flere billeder, se:

17 dage igen...

28.03.12

Onsdag (1.005).

Morgenvægt:
61,6 kg. 

Træning 1:
Diverse styrketræning: Armsvingninger, armbøjninger, hoftebøjninger, maveøvelser, rygøvelser, lårstrækninger, planken. 

Træning 2: 
12 km á 5.12 min/km. 
Løb med Chris Fischer og Anne Mette. To ture rundt om Søndersø i jævnt tempo. 

Imorgen løber jeg 10 km til Danisco Cup i Århus. Enten som et rent træningsløb á ca. 3.30 min/km hele vejen, eller også med halv-turbo på første omgang á 5 km i 3.15-3.20 min/km og så noget roligere på anden omgang. Opvarmningsfornemmelsen og vejrforhold afgør, hvilken af modellerne det bliver. Endnu en gang løber jeg i øvrigt i Henning Jensen's navn; mon det denne gang vil lykkes mig at give ham en tid lige under de 35 minutter? ;-)

18 dage igen...

27.03.12

Tirsdag (1.004).

Morgenvægt:
61,6 kg. 

Træning 1:
17,6 km / 40.13 min. MTB/cykling á 26,4 km/t.
Cyklede selv. En stille og rolig landevejstur i jævnt tempo. 

Træning 2:
8 km á 4.58 min/km. 
Løb med Anne de første 3 km og herefter selv. En fin tur rundt i Undallslundskoven med 5.15-5.30 min/km det meste af vejen + 2*1.000 meter á 3.59 min/km.

Foden/achillessenen er bedre end værst ;-)

19 dage igen...

26.03.12

Mandag (1.003).

Morgenvægt:
61,4 kg. 

Træning 1:
17,4 km / 40.31 min. MTB/cykling á 25,8 km/t.
Cyklede selv. En stille og rolig landevejstur i jævnt tempo. Er faktisk ved at have gode cykelben også ;-)

Træning 2:
5,6 km á 4.55 min/km. 
Løb med Morten Poulsen. En stille og rolig tur (ja, du læste rigtig; en stille og rolig tur med MP) rundt om Nørresø. Og rigtig hyggeligt oven i købet :-)

Har købt "Ægte venustorn (Djævleklorod)" til mine stakkels ben med sine "lettere smerter i led og muskler". Er der nogle, som læser med her, der har prøvet dét? 

- Anyway; højre fod/underben var faktisk væsentlig mindre ømt idag .... tør næsten ikke skrive det ;-)

Måske, det skyldes den lækre smoothie, min søde papdatter lavede til mig idag? Hvis nu, vi tror på det, kan jeg måske være heldig at få fler' ? ;-)


I øvrigt var linselusen i avisen idag .... Viborg Stifts Folkeblad .... over hele to sider med resultatet af fredagens snak om mine 1.000 dage i løbeskoene. Og med udgangspunkt i, hvad vi fik talt om, er den den gode skribent faktisk sluppet ualmindelig godt fra opgaven. De pointer / forklaringer, der har været vigtige for mig at få med, har han fanget helt præcist.

Kan desværre ikke finde artiklen på nettet endnu, men for de helt skarpsynede kan den læses her ;-)

Tekst: Niels Kristensen / Foto: Morten Dueholm
20 dage igen...

25.03.12

Søndag (1.002).

Morgenvægt:
61,7 kg. 

Træning 1:
30,1 km á 5.05 min/km. 
Løb med Anne (med på de første 9 km) og Anne Mette. En fin, lang tur* i dejligt vejr og jævnt tempo :-) Mine veltjente Karhu Strong gjorde det rigtig godt endnu en gang. Startede ud med temmelig ondt i højre fod/underben, men jo længere vi løb, jo mindre kunne jeg mærke det. Og til sidst på turen var der faktisk intet. Hvilket dog var en stakket frist .... for nu her bagefter gør det desværre pænt ondt igen :-(

Træning 2:
Diverse styrketræning: Armsvingninger, armbøjninger, hoftebøjninger, maveøvelser, rygøvelser, lårstrækninger, planken.

Karhu Strong

I alt blev det i denne uge til 105,4 km løb og 4 cykelture på i alt ca. 2:40 timer.

Imorgen lyder kun på 6 km løb + en cykeltur, og kommende uge som helhed "kun" på 85 km løb og i alt 3 cykelture. Første uges nedtrapning, og forhåbentlig med en snarlig, lille hjælpende effekt på bentøjet i vente. 

Torsdag løber jeg formodentlig 10 km Danisco Cup i Århus på ca. 35 minutter.

21 dage igen...

24.03.12

Lørdag (1.001).

Morgenvægt:
60,8 kg. 

Træning 1:
11,4 km á 5.17 min/km. 
Løb alene. To ture rundt om Søndersø i jævnt tempo. Temmelig ondt i højre fod/underben ovenpå igår, må jeg indrømme. Lidt træls :-(

"Træning" 2:
Gik en tur rundt i skovene ude i Bruunshåb sammen med familien. Ca. 3 km / 45 minutter. Ondt i foden :-(

Imorgen står den på 30 km lang tur i stille og roligt tempo. Napper et par smertestillende, hvis det føles for træls fra morgenstunden. Pædagogisk/politisk meget ukorrekt. Men efter den tur starter nedtrapning, og så skal jeg nok få styr på det hele, tænker jeg.

22 dage igen...

23.03.12

Fredag (1.000).

Morgenvægt:
61,6 kg.

Træning 1:
4 km á 5.04 min/km.
Løb alene. En stille og rolig tur rundt i Undallslundskoven** i jævnt tempo. Dejligt i kanon flot vejr :-)

Træning 2:
6 km opvarmning á 4.45 min/km.
5,72 km tempo-/testløb á 3.14,8 min/km = 18.34 min.*
2,4 km afjogning á 5.03 min/km.
I alt 14,1 km.
Løb med Anne Mette og Chris; dog kun med sidstnævnte på tempoløbet ;-) Og hvor vár hán i øvrigt irriterende overskudsagtig - snakkende og i tunge sko ... tsk-tsk ;-)

Træning 3:
Ca. 16 km / ca. 42 min. MTB/cykling á ca. 23 km/t.
Cyklede selv + fulgtes et lille stykke med Anne, som var ude at løbe 16 km. Jævnt tempo med temmelig ondt i højre fod/underben ovenpå ovennævnte tempo-/testløb :-( 

*Løb et rigtig fedt tempo-/testløb om Søndersø. Havde været tilbage i mine gamle træningsdagbøger og fundet frem, at min hurtigste træningstid (d.v.s. uden nummer) nogensinde på en enkelt omgang er 17.35 min. (07.01.1999), og herefter bestemt mig for, at målsætningen idag skulle være "plus ét minut", d.v.s. 18.35 = 3.15 min/km. Startede ud på asfalt på Hospitalsstien (= beskeden medvind idag) og sluttede af i gruset + svingene omkring Randersvej og Golf Hotel (= beskeden modvind), og henset hertil er jeg faktisk meget tilfreds med en kun marginalt langsommere anden halvdel, jfr. nedenunder, hvor jeg har sat mine split-tider (korrigeret for gps-forskelle, naturligvis) op mod et af Chris's tilsvarende tempoløb fra sidste uge.

Split-tid Søren Chris
1,00 km 3.11 3.10
2,00 km 6.23 6.18
2,86 km
3,00 km
9.13
9.40
9.00
9.26
4,00 km 12.58 12.36
5,00 km 16.17 15.48
5,72 km 18.34 17.58
Km/snit 3.14,8 3.08,5

Det' vel okay, er det ikke - både i sig selv og i sammenligning med Chris? Jeg ved jo, at den unge mand er væsentlig mere letbenet på de kortere distancer, end jeg .... men i Rotterdam skal vi jo næsten, hvad der svarer til 7½ gange søen rundt. Der kan godt nok nå at ske rigtig meget på sådan en tur ;-)

Og så ellers nok om dagens træning. For dagen idag var jo også dagen, hvor jeg fra og med søndag, den 28.06.2009 til og med d.d. i 1.000 dage i træk har løbet minimum én tur hver eneste dag, med den mindste tur på ca. 3 km / 15 min. og den længste på ca. 58 km / 4.15 time. I alt 11.661 km på de 1.000 dage, eller sådan ca. afstanden fra Nordkap til Cape Town i fugleflugtslinie. Alligevel en slant...


**Folkebladet havde meldt sin ankomst til dagens første tur. Og hold kæft, hvor blev jeg kold og stivbenet af at sidde på en bænk ude i skoven og snakke i en time, inden de første skridt skulle tages. Journalisten var vist helt bekymret, da han så mig stavre igang. Men læser du med hér, Niels, så no worries - det hele gik ganske fint igen, inden turen var omme - lige som det plejer ;-) Artikel skulle - efter planen - blive bragt i avisen på mandag. Så køb den, før din nabo! ;-)

23 dage igen...

22.03.12

Torsdag (999).

Morgenvægt:
62,2 kg.

Træning 1:
12,2 km á 4.56 min/km.
Løb med Anne Mette. En fin tur på blandet asfalt og grus i jævnt tempo, undtaget én km undervejs, hvor jeg speedede lidt op og løb på 3.57 min.

I morgen eftermiddag løber jeg et lille testløb om Søndersø, hvor jeg er så heldig at have hyret byens p.t. hurtigste Søndersø-løber til at agere trækdyr på én omgang. 

Sniger tiden sig under de 19 minutter, er jeg lige, hvor jeg gerne vil være.

Sniger den sig til gengæld over 19 minutter, løb jeg helt sikkert med stort overskud hele vejen rundt, men kunne bare ikke få tilstrækkelig fart på ;-)

Tomorrow will tell.

24 dage igen...

21.03.12

Onsdag (998).

Morgenvægt:
62,1 kg. 

Træning 1:
16,6 km / 41.44 min. MTB/cykling á 24 km/t.
Cyklede alene. En stille og rolig landevejstur i jævnt tempo.

Træning 2:
4 km á 4.57 min/km.
Løb alene. En stille og rolig tur rundt i Undallslundskoven i jævnt tempo.

Træning 3:
12,5 km á 5.02 min/km. 
Løb med Anne Mette. Ud langs Søndersø og banestien på blødt underlag og i jævnt tempo. Havde selskab af Henning Jensen et par kilometer. Hyggeligt som altid :-)

Lille bedring i højre underben/fod/achillessene idag. 

25 dage igen...

20.03.12

Tirsdag (997).

Morgenvægt:
61,9 kg. 

Træning 1:
16,7 km / 41.07 min. MTB/cykling á 24,5 km/t.
Cyklede selv. En stille og rolig landevejstur i jævnt tempo.

Træning 2:
10 km á 5.44 min/km. 
Løb med Anne. Blødt underlag langs Søndersø og på banestien, tur/retur fra svømmehallen. Jævnt tempo :-)

Træning 3:
Diverse styrketræning: Armsvingninger, armbøjninger, hoftebøjninger, maveøvelser, rygøvelser, lårstrækninger, planken.

Når man er under 62 kg fra morgenstunden, så kan man godt tillade sig at starte dagen med 45 grams belønning i form af Nadias lækre bagværk fra igår - regningen skal jo først betales imorgen ;-)

 Uhmm..... ;-)

26 dage igen...

19.03.12

Mandag (996).

Morgenvægt:
61,7 kg. 

Træning 1:
15,3 km / 39.42 min. MTB/cykling á 23,2 km/t.
Cyklede alene. En stille og rolig landevejstur i jævnt tempo.

Træning 2:
7,1 km á 5.10 min/km.
Løb med Anne Mette Kleis-Kristoffersen. En stille og rolig restitutionstur rundt om Søndersø m.m. i jævnt tempo.

Mit højre underben gør stadig nas idag. Lige en tand for træls .... men dog ikke værre, end når det tidligere har været værst. Så jeg håber/gætter på, det ser lysere ud om et par dage - som det plejer :-)

Med dagen idag startede i øvrigt 4 ugers nedtrapning frem til Rotterdam. Herfra er der med sikkerhed ikke mere, jeg/man kan gøre for at blive bedre, men fortsat rige muligheder for at nå at begå fejl, jeg/man bliver dårligere af. Et rart sted at stå, for her er automatpiloten i et vist omfang klar til at tage over for en stund og gennemføre tidligere velafprøvede rutiner og træningsmodeller, som jeg er tryg ved og tror på. 

Helt konkret kommer mine sidste 4 uger rent løbe-mængdemæssigt til at lyde som følger: 105 km i indeværende uge, 85 km i trediesidste uge, 65-70 km i næstsidste uge og 42 km i den sidste uge på de første 6 dage før marathonløbet. 

Indholdsmæssigt mangler jeg endnu to langture på h.h.v. 30 km og 25 km, og så kommer den resterende kvalitet til at bestå af yderligere én trænings-konkurrence (10 km Danisco Cup den 29/3) samt 2 eller 3 gange små intervaller á la 5*400 meter + 2-3* 1.000 meter.

Cykling, som jeg nu har suppleret med i godt og vel 4 uger, fortsætter jeg med endnu 2 uger, men skærer herefter bort igen de sidste 10-14 dage for at slippe af med den lidt mere runde/bløde/tunge fornemmelse, jeg altid har under løb, når jeg cykeltræner ved siden af, sådan at spændstigheden i afsæt og hele løbe-set-up'et igen bliver optimal.

Styrketræning skal ligeledes skæres bort til sidst. Ca. en uge før løbet bliver det nok.

Og efter dén recept skulle den gerne være der! :-)  Jeg er rigtig godt tilfreds med den træning, jeg har fået i bogen, og glæder mig efterhånden bare til at komme igang. Bli'r rart at få bevist, såvel overfor mig selv som andre, hvad resultatet af alle anstrengelserne kan blive til. Hvor langt under de 2:30 det hele rækker, forståes ;-)

27 dage igen...

18.03.12

Søndag (995).

Morgenvægt:
62,1 kg. 

Træning 1:
6 km opvarmning á 4.58 min/km.
10 km træningskonkurrence* á 3.30 min/km = 35.00.
10,7 km afjogning á 4.45 min/km.
I alt 26,7 km.

I alt 106,8 km løb denne uge + godt og vel 4 timers cykling fordelt på 4 gange. 

*Deltog idag i Textminded Århus Run og skulle egentlig have løbet ½ marathon distancen, men valgte at trække mig efter de 10 km, fordi mit højre underben (med udspring i achillessenen) gjorde temmelig ondt flere steder, hvilket allerede fra opvarmningen af anstrengte mit løb en del med både halten og energitab til følge. Lidt irriterende, naturligvis - men vigtigere at sikre sig, der ikke sker noget decideret nedbrud her de sidste uger, end at få hele distancen i det planlagte tempo. Heldigvis er dog også 10 km på 35.00 ganske fornuftig træning ;-)

Dagens resultater fra Århus kan findes her - bemærk bl.a. Lars Vels's 1. plads og flotte tid på ½ marathon. Irriterende ;-)

Jeg løb i øvrigt de 10 km i min nye 2012 Karhu Racer, som udmærkede sig ved at være ganske behagelig / letløbende trods genvordighederne med bentøjet. En stærk kandidat til at være den sko, jeg løber Rotterdam i !!


Og så ellers ikke mere om mig og min halv-pauvre indsats. For der er heldigvis langt bedre resultater at berette om fra idag :-)

1) Min dejlige kæreste, Anne, satte endnu en gang en flot, ny personlig rekord. Denne gang med en forbedring på hele 4½ minut til en ny ½ marathon tid på 1:39.10 efter et ganske jævnt og veldisponeret løb, herunder endda også med overskud til at snakke med verdenspressen undervejs (se billede og TV2/Østjylland efter 1:09 min) :-)
"Det gode ved det er at udfordre sig selv!"

2) Min supergode ven, Anne Mette, vandt idag "Den Jyske Forårsklassiker" / Taulov ½ Marathon (se billede) i tiden 1:24.18 efter et hårdt løb på en rute, som alle, der kender dette løb, vil vide, der bestemt ikke er blandt de fladeste. Et rigtig godt og traditionsrigt løb at få sit navn føjet til historiebøgerne i ...... hvilket jeg (som, når det gælder om at minde om egne, gamle meritter, ikke er spor bedre end Rolf Sørensen) i øvrigt selv har fornøjelsen af at kunne huske fra et par gange for snart rigtig mange år siden; senest i 2001 ;-)

Hvad en træner ikke selv har i benene, er det heldigvis dejligt at se, andre har ;-)

17.03.12

Lørdag (994).

Morgenvægt:
62,2 kg.

Træning 1:
5 km á 5.33 min/km.
Løb alene. Joggede en stille og rolig tur rundt på Viborg FF's trænings-/græsbaner.

Træning 2:
5 km á 5.28 min/km.
Løb alene. Endnu en joggetur rundt på Viborg FF's trænings-/græsbaner.

16.03.12

Fredag (993).

Morgenvægt:
61,3 kg. 

Træning 1:
14,3 km á 5.07 min/km.
Løb med Henning Jensen*. En tur ud gennem Undallslundskoven, Skrikes Plantage og Neckelmanns Plantage i jævnt tempo og udenom de fleste bakker; men alligevel en rigtig flot og dejlig tur :-)

Træning 2:
24,8 km / 1:08.22 timer MTB/cykling á 21,8 km/t.
En tur i varieret tempo ned til Søndersø og 3 gange rundt tur/retur. De to af omgangene med 24-25 km/t alene og den sidste omgang med 19-20 km/t sammen med én af byens bedre løbere. 

Træning 3:
Diverse styrketræning: Armsvingninger, armbøjninger, hoftebøjninger, maveøvelser, rygøvelser, lårstrækninger, planken. 

Planen for forestående weekend er først en rolig dag i morgen, hvor den står på fodbold i Tilst med Nadia det meste af dagen, og så søndag en ½ marathon i Århus, der skal løbes som træningskonkurrence sammen med bl.a. Lars Vels og Christian Kapper. Vejret tegner ikke helt optimalt, men i det omfang, det kan lade sig gøre, skal tempoet helst ligge meget jævnt i omegnen af 3.32 min/km = ca. 1:14.30.

½ marathon'en regner jeg foreløbig med at løbe i mine nye 2012 Karhu Racer, som jeg også har i tankerne til Rotterdam, men dog vil jeg overveje at skåne dem til et andet førstegangsløb, hvis det viser sig at stå ned i stænger.


*Jeg har jo flere gange lovet at komme videre med den længere liste af løbekammerater, som jeg har selskab af indimellem, og som jeg skylder/ønsker at give et par ord med på vejen. Og dagens gode selskab på 1. træning er hertil den perfekte anledning:

Henning Jensen! Endnu ét blandt mange gode eksempler på, at selv om man er ved at være en +40 voksen herre, og har både familie og erhvervskarriere at passe, er det aldrig for sent og/eller umuligt at snørre skoene og give sig i kast med både mange kilometer, hårde intervaller, diverse konkurrencer og heraf afledte nye personlige rekorder! Jeg lærte vel Henning at kende for rundt regnet 8-10 år siden, da jeg ikke havde trænet seriøst i et års tid eller to og pludselig på nogle hyggelige, sporadiske vinterture med atletikklubben og nogle helt sjældne intervalaftener nede i Klosterskoven opdagede en "ny" løber, som ikke sådan lige var til at ryste af. Her afslørede Henning allerede, at han absolut godt kunne finde ud af at stramme ballerne og løbe til, enten som afslutning på et længere fartlegs-pas eller på nogle seje 1.000 meter i et tempo lige på grænsen af, hvad jeg brød mig om. Af forskellige årsager blev løbetalentet dog aldrig helt prioriteret fra Hennings side, og i en periode gik der meget langt imellem jeg så ham. Men så pludselig her for godt et års tid siden begyndte han at være der igen, og nu er han bl.a. mere eller mindre fast inventar på vores tirsdagsaftener, hvor han i forhold til det niveau, han endnu har bevist, er en ualmindelig hård interval-nyser, der bestemt ikke vælger den lette tilgang ;-) Henning har foreløbige PR'er af rimelig ny dato på h.h.v. godt 36 minutter på 10 km, 1:22 (?) på ½ marathon, og lige over 3 timer på marathon. På alle distancer er det dog min vurdering, at der er basis for god, fortsat forbedring, herunder ikke mindst i særlig grad på den helt lange ;-) Som person er Henning interessant, vidende, intelligent, humoristisk, interesseret, nærværende og bare godt, gedigent, hyggeligt selskab! Endnu et spændende aktiv i vort rige løbemiljø her i byen :-)

15.03.12

Torsdag (992).

Morgenvægt:
61,5 kg. 

Træning 1:
4 km á 5.25 min/km.
Løb med mig selv. En stille og rolig restitutionstur rundt på Viborg FF's græs- /træningsbaner. Jævnt tempo.

Træning 2:
13,8 km á 5.00 min/km.
Løb med Anne Mette. En tur inde fra centrum og ud gennem vestbyen til Undallslund og Løgstør-banestien tur/retur. Jævnt tempo.

Løb begge dagens ture i nye Karhu sko. Første tur i den nyeste Stable-2 fra dette års kollektion og anden tur i Steady fra sidste års. Fortrinlige sko, som jeg begge kan anbefale. Fåes bl.a. hos / gennem Runners Corner :-)

Læs mere om 
Stable-2 Fulcrum Ride her.

Læs mere om 
Steady Fulcrum Ride her.

14.03.12

Onsdag (991).

Morgenvægt:
61,6 kg.

Træning 1:
24 km / 1:01:10 timer MTB/cykling á 23,6 km/t.
Cyklede alene. En stille og rolig landevejstur i jævnt tempo.

Træning 2:
14 km á 5.49 min/km. 
Løb med Anne. En tur ned til Søndersø og halvvejs rundt, tur/retur. Jævnt tempo.

13.03.12

Tirsdag (990).

Morgenvægt:
61,9 kg. 

Træning 1:
4,2 km á 5.24 min/km.
Løb alene. Joggede rundt på Viborg FF's trænings-/græsbaner. En virkelig dejlig ting, som løsner godt op og afslapper trætte, stive ben.

Træning 2:
Diverse styrketræning: Armsvingninger, armbøjninger, hoftebøjninger, maveøvelser, rygøvelser, lårstrækninger, planken*.

Træning 3:
20,7 km / 1:01:24 timer MTB/cykling á 20,3 km/t.
Cyklede alene. En afslappet tur rundt i Undallslundskoven med forholdsvis jævn belastning.

Træning 4:
5,2 km opvarmning á 5.14 min/km.
5*400 meter tøseintervaller á 1.28,0-1.30,8 = 1.29,0 snit, med 400 meter mellemjog.
4,0 km afjogning á 5.20 min/km.
I alt 12,8 km.

Vi var hele 8 drenge og 7 piger på atletikstadion her til aften. Et stort virvar af folk, der gennemførte forskellige programmer hver især eller sammen 2 og 2. Men fedt trods virvar => det er lige præcis dét, der gør den helt store forskel ved at træne på bane frem for landevej => muligheden for sammenhold og fællesskab om det arbejde, der skal laves, trods forskelle i både tempo, distance og antal intervalpas :-)

Aftenen bød i øvrigt også på et proklameret rekordforsøg fra undertegnedes side. "Hop på stedet" skulle jo være det sidste nye, og en helt dugfrisk rekord i min aldersklasse er angiveligt fire (4!) hop i træk. Dén rekord havde jeg tænkt, at jeg ville gøre et hurtigt attentat imod, og udover al ovennævnte træning havde jeg defor også forberedt mig med adskillige hop gennem hele dagen, sådan at jeg egentlig følte mig rigtig godt klar, inden jeg gik igang. Det første hop kørte okay, synes jeg selv. Men allerede på det andet hop kunne jeg mærke, at det måske alligevel ikke var min dag idag. Det blæste en del, og trætheden satte tidligere ind, end jeg havde ventet. Efter det tredie hop måtte jeg desværre opgive at fortsætte. Prøvede dog en ekstra gang med "hop på et andet sted", men det gik slet ikke. Jeg må desværre erkende, at jeg bare ikke havde det i mig, da det kom til stykket. En video af mine anstrengelser følger nederst i dette opslag**.

*Aftenen afsluttedes dog heldigvis med en helt anden og uventet personlig rekord :-) Da jeg tidligere idag gennemførte mit styrketræningsprogram, nåede jeg ikke planken, hvilket jeg kom for skade at få nævnt under afjogningen, herunder at det var min tanke at få den lavet, inden jeg tog hjem. Og her var Anne Mette Kleis-Kristoffersen så "mand" for at gøre mig hurtigt selskab => så hvad der på forhånd var planlagt til at skulle være ca. 3 minutters stand, endte med at blive 4... 5... 6... ja, til slut hele 6.02 minutters uafbrudt planke, kun stoppet af en gensidig overenskomst om våbenhvile for idag (ikke ét ord om, hvem der foreslog den). Imponerende, at en tøs kan være (næsten) lige så stærk som en mand som mig ;-)

**Video fra dagens rekordforsøg:

 

 Og et still-billede fra dagens flotteste hop:

12.03.12

Mandag (989).

Morgenvægt:
61,9 kg. 

Træning 1:
23,5 km / 1:00:39 timer MTB/cykling á 23,3 km/t.
Cyklede alene. En rolig landevejstur med så jævn belastning, som det nu kan blive, når der er modvind ud og medvind hjem ;-)

Træning 2:
7 km á 5.04 min/km.
Løb med Anne Mette Kleis-Kristoffersen. Frem og tilbage på blødt underlag langs Søndersø m.m.

Er fortsat positivt overrasket over, så godt jeg kom ud af den forgangne uge, der med sine 130 km jo rent faktisk har været den længste gennem hele mit træningsforløb op til Rotterdam; og ja vel sagtens den længste uge, jeg har løbet i snart 11 år! Styrkemæssigt føler jeg mig frisk + har god energi, og i forhold til mine forskellige genvordigheder med benene, så er det ikke blevet værre; snarere tvært imod. De forskellige ting er der stadig i både højre og venstre, men det er lige knap så slemt, som da det var værst. Og det' jo godt :-)

Den uge, vi nu starter op, kommer til at byde på rolige kilometer som vanligt (evt. med undtagelse af en ganske lille omgang tøse-intervaller imorgen) samt 3 gange cykling + styrketræning indtil søndag, hvor det er planen at løbe ½ marathon i Århus i marathontempo => 3.30-3.32 min/km. P.t. ser det ud til, at såvel Christian Kapper som Lars Vels har samme søndagsplan, så det tegner jo hyggeligt. Vi må forberede nogle gode røverhistorier til turen :-)

NB: Bemærkede I morgenvægten? => 61,9 kg !! Laveste vægt i 11 år. Ikke værst ;-)

11.03.12

Søndag (988).

Morgenvægt:
63,0 kg. 

Træning 1:
3,5 km opvarmning á 4.57 min/km.
10 km træningskonkurrence* á 3.30,6 min/km = 35.06 min.
6,6 km afjogning á 4.52 min/km.
I alt 20,1 km.

Træning 2:
10,1 km á 5.27 min/km.
Løb alene. En rolig restitutionstur rundt i byen. Turde ikke løbe ud i skoven ;-)

*Løb Danisco Cup i Århus og blev nr. 7 i et rent træningsløb. Planen var 35 minutter lige ud, men de sidste 2 km snød lidt med ca. 100 meter ekstra på gps'en, så selv om jeg/vi accelererede en smule, kom der alligevel til at mangle 6 sekunder i mål. Pokkers; jeg ville ellers gerne have givet Henning Jensen (i hvis navn jeg løb idag) en tid på 34.59. Men den må han have til gode til den 29. marts så ;-)


Dagens resultater på 10 km distancen kan ses her.

Jeg fulgtes i øvrigt med Jonas Berg* fra AGF på samtlige 10 km + afjogning. Hyggeligt på en dag, hvor det bare gjalt om at få jævne, afslappede kilometer i bogen ..... så hvis nogle hører Jonas vrøvle om, at ham den gamle stodder fra Viborg pustede en del undervejs, så må han bestemt have taget fejl af mig og en anden; for jeg trak stort set ikke vejret ;-)


I alt 130,2 km løb i denne uge + ca. 2 timers cykling fordelt på 2 ture. En god uge at være kommet igennem trods visse genvordigheder med begge ben. Føler mig frisk og er glad for, jeg tog den korte uge på 70 km i sidste uge. Har helt sikkert gjort mig gavn.

Dagens ord: Alfa-han ;-)

*Jonas Berg er nu også sat på blog-to-do-listen, som jeg idag har lovet, at jeg ser at få noget gjort ved.

10.03.12

Lørdag (987).

Morgenvægt:
62,6 kg.

Træning 1:
24 km á 4.57 min/km
Løb med Lars Vels. En dejlig tur 12 km nordpå fra Løgstrup til Skringstrup ad Løgstør-banestien og så ellers samme vej retur. Lækkert blødt underlag på samligte kilometer og behageligt, jævnt tempo. Så bli'r sådan en tur ikke meget nemmere :-)

Dagens marathon-estimat
- holder mine kalkulationer, 
er jeg snart ved at være der :-)

Dagens morgenmad:
Café Noir, Pepsi, Cult,
Banan, Müsli- og Frugtbar...

Dagens løbesko:
Karhu Fulcrum Strong Ride 2
- har foreløbig løbet ca. 1.000 km
i dem, og de er stadig helt friske;
min bedste træningssko nogensinde!

Dagens løbebuddy:
- så fåes de ikke bedre :-)

Dagens frokostmenu:
- ikke meget at klage over ;-)

Dagens forslag:
- velegnet til hjemlige sysler,
hvis hverdagen mangler indhold!

 Dagens fejemaskine:
- bare så smart ;-)

Dagens kilometerpæl:
- 6,2 ... set i forbifarten ;-)

 
Dagens gule:
- også bare smart ;-)

 
Mere gult:
- fordi farven er så smuk ;-)

Dagens bil:
- MIN bil; Defender 90" 50th V8 :-)
 
 
Dagens das:
- hvis man må lette sig...
 
Dagens 6-pack:
- tro det eller lad vær', 
men det ér faktisk MIN ;-)

 Dagens kegle:
- tjah, taler vist for sig selv...;-)

 Dagens vindretning:
- mod øst; tror jeg nok..... ;-)

 Dagens tilbud:
- slet og ret irrelevant ;-)
 
Dagens ben:
- idag kun et lille problem ;-)

Dagens hundemøg:
- slemt ildelugtende...

 
Dagens nummer:
- imorgen deltager jeg som tidligere nævnt på
10 km distancen til Danisco Cup i Århus;
men jeg gør det ikke i eget navn; 
af ren og skær forfængelighed ;-)

Dagens Blog:
- MIN; seriøst, selv-iscenesættende, selv-fed 
og til tider lettere selv-ironisk ;-)

Blog-life is beautiful. Rigtig god dag til alle, som læser med :-)

09.03.12

Fredag (986).

Morgenvægt:
62,8 kg.

Træning 1:
11 km á 5.22 min/km.
Løb selv  + med Anne. Ud forbi Undallslundskoven og et stykke ud af Løgstør-banestien tur/retur.

Træning 2:
Diverse styrketræning: Armsvingninger, armbøjninger, lårstrækninger, maveøvelser, rygøvelser, hoftebøjninger, planken. 

Følte mig lidt trættere under styrketræningen end sædvanligt. Tegn på et eller andet i kroppen? Jeg håber ;-)

08.03.12

Torsdag (985).

Morgenvægt:
63,1 kg.

Træning 1:
4,4 km á 5.23 min/km.
Løb alene. Joggede rundt på Viborg FF's græs-/træningsbaner.

Træning 2:
14 km á 5.04 min/km.
Løb med Anne Mette Kleis-Kristoffersen. Søndersø, banestien tur/retur i jævnt tempo.

07.03.12

Onsdag (984).

Morgenvægt:
62,6 kg.

Træning 1:
30,1 km / 1:16.35 timer MTB/cykling á 23,6 km/t.
Cyklede selv. En rolig landevejstur med jævn belastning. Koldt idag ... man er tydeligvis væsentlig mere vind- og temperaturfølsom på en cykel, end når man løber.

Træning 2:
10 km á 5.57 min/km.
Løb med Anne. En tur ud i Undallslundskoven i jævnt tempo og udenom de værste bakker. Dejligt :-)

Træning 3:
Diverse styrketræning: Armsvingninger, armbøjninger, maveøvelser, lårstrækninger, hoftebøjninger, rygøvelser, planken.

06.03.12

Tirsdag (983).

Morgenvægt:
62,5 kg.

Træning 1:
4 km á 5.18 min/km.
Løb alene. Joggede roligt rundt på Viborg FF's græs-/træningsbaner. Dejligt :-)

Træning 2:
7,8 km opvarmning á 5.33 min/km (heraf med Anne de første 6 km)
1*2.000 meter á 7.50 (3.55 min/km)
1*1.600 meter á 6.08 (3.50 min/km)
1*1.200 meter á 4.30 (3.45 min/km)
1*800 meter á 2.56 (3.40 min/km)
1*400 meter á 1.25 (3.32 min/km)
1*400 meter á 1.15 (3.07 min/km)
400 meter mellemjog på det hele.
4,2 km afjogning á ca. 5.20 min/km.
Løb hele serien med Anne Mette Kleis-Kristoffersen, undtagen den sidste 400 meter. 
I alt 20,6 km.

Smerten i mit venstre ben med den formodede fibersprængning har nu (trods fornyet hævning i læg/ankel) fortaget sig så meget, at det igen er mit højre ben med dårlig achillessene og knæ, der gør mest ondt. Dog en positiv oplevelse at kunne gennemløbe dagens pas, både mængde- og tempomæssigt. Det hele hænger trods alt sammen endnu, og efter idag er der kun 20 dage, til min nedtrapning starter ;-)

Dummede mig ellers en smule i eftermiddags, hvor jeg legede supermand og bar lidt for langt/længe på to kasser sodavand. Ryggen/lænden m.m. føles temmelig flad og "sammenpresset" efterfølgende. Så det skal jeg ikke gøre igen ;-)

Det er fortsat min plan at løbe Danisco Cup 10 km kommende søndag. Dog som rent træningsløb på ca. 35 minutter +/- et halvt minut, afhængig af konkrete forhold og dagsfornemmelse.

05.03.12

Mandag (982).

Morgenvægt:
62,8 kg. 

Træning 1:
Diverse styrketræning: Armsvingninger, armbøjninger, maveøvelser, hoftebøjninger, rygøvelser, lårstrækninger, planken.

Træning 2:
16,2 km / 40.38 min. MTB/cykling á 24,0 km/t.
Cyklede selv. En rolig landevejstur med jævn belastning.

Træning 3:
12 km á 5.00 min/km.
Løb med Anne Mette. En stille og rolig tur på blødt underlag langs Søndersø og banestien. Jævnt tempo.

04.03.12

Søndag (981).

Morgenvægt:
62,7 kg.

Træning 1:
24,1 km / 1:00.29 timer MTB/cykling á 23,9 km/t.
Cyklede selv. En rolig landevejstur med jævn belastning.

Træning 2:
15 km á 5.25 min/km.
Løb med Anne Mette Kleis-Kristoffersen. En stille og rolig restitutionstur på blødt underlag det meste af vejen langs Søndersø, på banestien etc.

I alt 70,4 km løb denne uge + 5*cykling á samlet ca. 4 timer.

Jeg læner mig lige nu op ad en umulighedsgrænse i.f.t., hvor meget det helt konkret kan lade sig gøre at løbe på mine (meget ømme) ben. Så planlægning af den kommende tid er lidt svær. Formår jeg imidlertid at kunne i praksis, hvad jeg gerne vil, skal jeg helst op omkring de 100-115 km løb næste uge (+ 3*cykling), afsluttende med 10 km motionsløb (34-35 min.) til Danisco Cup i Århus. Og gerne finder jeg også mig selv i stand til et par halvfriske 400/200 meter intervaller tirsdag aften :-) Men det bli'r helt sikkert én dag ad gangen, så intet i planen er endnu sikkert.

Med 6 uger til Rotterdam kunne jeg i øvrigt også snart godt tænke mig en lille omgang forkølelse (helst inden for de næste 4 uger). Så hvis nogle har ét eller andet, der er velegnet til at smitte med, så kom gerne og host lidt ved min bagdør :-)

03.03.12

Lørdag (980).

Morgenvægt:
62,1 kg.

Træning 1:
5,8 km opvarmning á 5.42 min/km.
5,72 km tempoløb á 4.27 min/km = 25.28 min. (Søndersø).
I alt 11,5 km.
Løb med Anne. To ture rundt om Søndersø, heraf med den 2. omgang som et trænings-/testløb, hvor Anne satte ny flot PR med 1.16 min. efter et stærkt, progressivt løb og følgende mellemtider: 4.30-4.33-4.26-4.25-4.24-(4.21). Sejt, skat :-)

Træning 2:
Gik 30-45 minutter rundt i Undallslundskoven sammen med familien. Bakke op og bakke ned. Faktisk længe siden, jeg har været derude, både p.g.a. frost, is, mudder m.m. og p.g.a. mit dårlige bentøj*, som p.t. ikke er i stand til at klare hverken stigninger eller ujævnheder. Egentlig grotesk, når man ikke en gang kan følge med på en spadseretur ;-) Nå, men efterhånden som jeg fik gået mig "varm", gik det heldigvis bedre, og skoven var jo dejlig som altid :-)

*Hævelsen har i øvrigt stort set forladt mit venstre ben igen, og dermed er det rent omfangsmæssigt tilbage i normal stand. Men det er så også dét. For læggen er fortsat meget øm i et afgrænset kvadrat á ca. 10*5 cm med samtidige tydelige gule/blå blodudtrækninger i huden. Faktisk klassiske symptomer på, hvad jeg ville kalde en god, gammeldags fibersprængning, men atypisk ved dét, at jeg jo rent faktisk godt kán løbe på det, selv om det dog gør lidt nas. I forgårs løb jeg f.eks. nogle friske intervaller med Anne Mette, og idag lod det sig trods alt også gøre at løbe halvhurtigt sammen med Anne. Så lidt underligt..... Anyway; svaret på, om det vitterlig ér eller ikke er en fibersprængning, må blæse med vinden, for udover hvad der må komme af bud, når jeg nu lægger en håndfuld nye billeder fra idag ud her på bloggen, så gider jeg ikke spilde mere "klogen" på det. Faktum er nemlig, at det heldigivis ikke holder mig helt tilbage. Og at jeg må videre :-)

Hér 5 billeder af status lige p.t.:

Den blå/gule farve i huden kan godt være lidt svær
at fange på kameraet, men ses dog forholdsvis 
tydeligt her. Et større område på læggen. Og et
mindre område helt nede på foden.

Her i en anden belysning. 
Blå/gul nederst på læggen.

Fibersprængning i venstre læg?
Betændt højre achillessene/slimsække.
Tju-hej, hvor det går....

Endnu et forsøg med anden belysning.

Sidste billede for idag...

02.03.12

Fredag (979).

Morgenvægt:
62,7 kg.

Træning 1:
25,6 km / 1:00.53 timer MTB/cykling á 25,2 km/t.
Cyklede selv. En rolig landevejstur med jævn belastning.

Træning 2:
6 km á 4.59 min/km.
Løb med Anne Mette Kleis-Kristoffersen de første 3 km og Søren L. Graversen de sidste 3 km. Jævnt tempo på blødt underlag. Perfekt :-) Benene bliver hver dag en lille smule mindre ringe igen ;-)

Tak i øvrigt til jer, som efter gårsdagens billedserie m.m. er kommet med mange kærlige og velmente, gode råd til, hvad der dog kunne være i vejen med særligt mit venstre ben, hvad jeg evt. kunne fejle (!) eller mangle, hvad jeg kunne gøre ved det, og hvad jeg bestemt ikke burde gøre ved det ;-)

Jeg har lyttet til det hele - men aller mest sværger jeg nu fortsat til et rigtig godt råd, min gode løbeven, Gert Jacobsen, gav mig engang i efteråret => Løb med en kastanie i lommen; dén hjælper mod gigten .... og sikkert også mod alt muligt andet (evt. lettere omskrevet). Dét har jeg gjort lige siden. Og det føles faktisk rigtig rart ;-)

Bemærk i øvrigt min morgenvægt! Jeg har slanket mig igen .... og det meste af garderoben er atter blevet lidt for stort til min spinkle, veltrænede krop ;-)

Rotterdam - I'm on my way!

01.03.12

Torsdag (978).

Morgenvægt:
63,9 kg. 

Træning 1:
3,3 km opvarmning á 5.11 min/km.
1*2.000 meter á 7.57 (medvind)
2*1.000 meter á 3.47 og 3.38 (modvind)
4,7 km mellemjog/afjog á 5.18 min/km.
I alt 12 km.

Løb med Anne Mette Kleis-Kristoffersen på østsiden af Søndersø + banestien for at få blødt underlag på hele turen. Luksus for ømme ben ;-)

Apropos ben, så skrev jeg jo i øvrigt følgende igår:
"Begge mine ben er rent ud sagt i en jammerlig forfatning. Ikke energi-, styrke- eller præstationsmæssigt, når det gælder - heldigvis - men med ømhed og smerte hver dag, inflammation og diverse anden overbelastning i både højre achillessene (slimsækkene, som er stærkt hævet op), i mit højre knæ, og nu også i min venstre læg og ankel, som siden i fredags er blevet tiltagende mere øm og ligeledes er hævet voldsomt op med en svag gulning bagpå, dybe strømpemærker ind i huden og mørke blodudtrækninger helt nede på foden m.m. På mine løbeture stavrer jeg derfor afsted som en anden krykhusar, men glæder mig dog over, at undervejs, når jeg bliver godt varm, gør det lidt mindre ondt :-)

I morgen eller én af de næste dage vil jeg lægge et par billeder ind, som viser, hvad jeg mener. Og så vil jeg ellers prøve at sætte lidt ord og forklaring på til de mange, som sikkert har svært ved at forstå, hvorfor jeg gør, som jeg gør; hvorfor jeg (som jo ellers gerne maner til forsigtighed, når det gælder andre) stort set ignorerer alle min krops signaler og alligevel bliver ved med at træne, selv om al sund fornuft siger, at en lidt mere hensynsfuld tilgang ville være at anbefale. For jeg har naturligvis en god forklaring ;-) Men jeg skal lige have den formuleret, så andre [måske] fatter bare lidt af min mening med galskaben ;-)"
Og idag er jeg så klar med de lovede billeder, som kommer længere nede. Men før billederne skal jer, der læser med, have den samtidig lovede forklaring. For jeg har været meget i tvivl, om jeg overhovedet skulle lægge dem ud eller ej. Dels er det jo ikke min hensigt, at det på nogen måde skal opfattes "sejt", at jeg løber rundt, som jeg gør. Og dels har jeg været meget i tvivl, om det overhovedet vil kunne lykkes mig at få forklaret, hvorfor det giver mening for MIG at gøre, hvad jeg aldrig nogensinde ville anbefale andre at forsøge sig med. Men hvis bloggen her ikke bare skal være et sorgløst glansbillede, men en virkelig og sandfærdig skildring af min vej frem mod Rotterdam, så er der ingen vej uden om. 

Jeg vil starte med at minde om, hvad der er mit projekt:

JEG VIL LØBE UNDER 2:30 TIMER TIL ROTTERDAM MARATHON 15.APRIL 2012.

Og før nogle læser videre, vil jeg gerne bede om, at man lige læser min målsætning nok en gang. Så man vitterlig forstår, hvad det ér, jeg skriver. 

Mit projekt er nemlig ikke at løbe "bedst muligt" i Rotterdam eller på anden vis at udvikle mig bedst muligt "henover kommende sæson". For mig handler det ganske enkelt om briste eller bære. Mit mål er at løbe under 2:30 den 15. april 2012. Og derfor vil f.eks. 2:31-2:33 ikke være en opfyldelse af projektets målsætning, som jeg kan bruge til så meget. Heller ikke selv om mange andre evt. ville synes, at; "det er da også rigtig flot". For jeg hár jo været der med de gode tider førhen i min løbetid. Jeg hár jo haft alle mine år med langsigtet fokusering, og hvor processen med både at træne så godt som muligt sæson efter sæson og samtidig at tage alle nødvendige hensyn til min krop for at sikre, at den så længe som overhovedet muligt ville være i stand til at blive ved med at udvikle sig. Mod nye mål. Og i søgen efter, hvor min absolutte grænse gik. Men sådan er det ikke længere. Sådan kommer det aldrig til at blive igen. Mit projekt er afgrænset til at strække sig frem til Rotterdam. Kun dét. Og dérefter forestiller jeg mig ikke, at jeg nok en gang kommer til at fokusere på marathon i samme udstrækning som det seneste halve år. Så bliver det tilbage til lidt mindre løbepensum igen og lidt mere sjov og fornøjelse af den karaktér, som fik mig igang med at løbe igen for godt og vel 3 år siden - og som jeg har nydt rigtig meget. Både i selskab med gode løbekammerater. Og i selskab med min familie :-)

Og med alt ovennævnte kommer også forklaringen på, hvorfor jeg ikke søger noget behandling, hvorfor jeg ikke tager nogle fridage, hvorfor jeg ikke trapper lidt mere ned på min løbemængde, og hvorfor jeg i det hele taget ikke tager lidt flere hensyn til min stakkels, gamle krop. For det har jeg slet og ret ikke tid til. Hvor banalt og naivt, det end lyder, så er det dét, det handler om. Behandling, mindre mængde og alle mulige andre ting, jeg kunne gøre godt for mine ben, ville alle sammen inkludere mindre træning. Færre kilometer, som jeg ville komme til at mangle, når startskuddet lyder i Rotterdam. Eller måske i særlig grad, når vi runder de 30 kilometer. Og af dén årsag presser jeg hver dag min krop til den yderste grænse, jeg tror på, der kan hænge sammen for mig, så jeg lige præcis holder frem, til det gælder. Og som er tilstrækkeligt til, at jeg kan sandsynliggøre overfor mig selv, at det er realistisk at tale om sub 2:30 timer. For også hér gælder jo, at det ikke ville give mening for mig at tænke på, at hvis nu bare jeg lige tog lidt ekstra forholdsregler, så ville risikoen for slet ikke at nå frem til Rotterdam i hel stand blive væsentlig mindre. For det handler ikke om at undgå risikoen for ikke at nå frem. Af den årsag, som jeg allerede hár beskrevet ovenfor, nemlig at projektet går på at prøve at løbe under 2:30; ikke på at prøve at løbe bedst muligt. Jeg bliver nødt til at træne så meget, som jeg mener, der er nødvendigt. At stå på startstregen i skadesfri stand, men med en form, jeg på forhånd ville vide, der ikke rakte til målet, er ikke noget, jeg kan bruge til noget. Ikke idag. Ikke som 45-årig med et projekt, der er afgrænset til ét skud. Og dérfor står min tilgang helt i modsætning til, hvordan mange yngre fremadstormende eller etablerede topløbere med en helt anden sund og meningsfuld fornuft angriber déres tilgang til det hele. Fordi det for dem - med rette - handler om meget-meget mere end bare det næste løb.

Gav det mening? Bare lidt? Jeg håber det...

Nå, snak nok ...... nu var jeg jo lige ved at glemme billederne ..... har nogle mon siddet og ventet på dém frem for al min hælden vand ud af ørerne ovenfor? Forhåbentlig bare en enkelt ;-) Anyway, her kommer de (klik evt. for at se større version):

Herover ses først et billede af den achillessene, jeg
jævnligt har skrevet lidt om. Det er dén til højre, det
er galt med ;-) Reelt er der tale om, at slimsækkene
omkring senen er stærkt betændte og voldsomt hævet. 
Det siger sig selv, at det gør nas... men som som tidligere
beskrevet, har det hjulpet på smerterne at mindske trykket
ved at skære i hælkapperne på mine sko. Desværre er det
kun smerterne, dét har hjulpet på; ikke selv betændelsen.
Billedet her er fra dagen efter Holstebro By ½ Marathon,
og hævelsen er altid værst efter lange ture eller hurtigere
tempo. I mellemdagene kan hævelsen falde til ca. 75%.

I sidste uge fik jeg så pludselig én eller anden mystisk 
stikken i min venstre læg. Og efter min lange tur søndag
havde jeg - udover en rigtig øm læg - også en rødmen 
i huden strækkende fra bag på læggen til ned på inder- 
siden. Lidt svært at se på billedet, men kan vist anes.

I løbet af det næste døgns tid hævede min læg og
ankel voldsomt op. Men umiddelbart forsvandt til
gengæld den rødmen, der havde været i huden.

Hævelsen ses tydeligt af, hvordan 
strømper på kort tid "gnaver" sig ind
i huden og efterlader en dyb kant.

Endnu en dag efter så min venstre fod så sådan hér ud. 
Stadig stærkt hævet, og nu også med et underligt blodudtræk 
helt nede på indersiden. Ikke ømt lige dér dog. Altid noget ;-)

På ydersiden er der også mørke aftegninger i huden, 
men dog ikke så tydelige som på indersiden.

Og ja, det var så det ...... ikke flere billeder for nu ...... så klyng mig bare op ...... men først, hvis det efter tre gennemlæsninger stadig ikke gi'r mening, hvad jeg skriver. 

Og gør det også kun, hvis man ikke anerkender, at selv om det ikke gi'r mening for nogen anden, så gør det for mig... ;-)

I mellemtiden træner jeg videre. Tænker, at det nok skal gå væk igen .... af sig selv .... lige som det er kommet .... ;-) .... og i morgen venter i øvrigt en rolig dag med kun 6 km. Så' jeg vel tip-top lørdag .... mon ikk' .... ??? ;-)

PS: Til dem, der tænker, at et par fridage nu nok alligevel kunne være ganske fornuftigt - selv under hensyntagen til mit "sub 2:30 i Rotterdam" projekt - så vil jeg sige, at det er ganske enkelt udelukket. For jeg har jo et sideløbende "jeg løber hver dag" projekt. Og dét er endnu vigtigere. Sådan er min prioritering. End of discussion.