16.03.12

Fredag (993).

Morgenvægt:
61,3 kg. 

Træning 1:
14,3 km á 5.07 min/km.
Løb med Henning Jensen*. En tur ud gennem Undallslundskoven, Skrikes Plantage og Neckelmanns Plantage i jævnt tempo og udenom de fleste bakker; men alligevel en rigtig flot og dejlig tur :-)

Træning 2:
24,8 km / 1:08.22 timer MTB/cykling á 21,8 km/t.
En tur i varieret tempo ned til Søndersø og 3 gange rundt tur/retur. De to af omgangene med 24-25 km/t alene og den sidste omgang med 19-20 km/t sammen med én af byens bedre løbere. 

Træning 3:
Diverse styrketræning: Armsvingninger, armbøjninger, hoftebøjninger, maveøvelser, rygøvelser, lårstrækninger, planken. 

Planen for forestående weekend er først en rolig dag i morgen, hvor den står på fodbold i Tilst med Nadia det meste af dagen, og så søndag en ½ marathon i Århus, der skal løbes som træningskonkurrence sammen med bl.a. Lars Vels og Christian Kapper. Vejret tegner ikke helt optimalt, men i det omfang, det kan lade sig gøre, skal tempoet helst ligge meget jævnt i omegnen af 3.32 min/km = ca. 1:14.30.

½ marathon'en regner jeg foreløbig med at løbe i mine nye 2012 Karhu Racer, som jeg også har i tankerne til Rotterdam, men dog vil jeg overveje at skåne dem til et andet førstegangsløb, hvis det viser sig at stå ned i stænger.


*Jeg har jo flere gange lovet at komme videre med den længere liste af løbekammerater, som jeg har selskab af indimellem, og som jeg skylder/ønsker at give et par ord med på vejen. Og dagens gode selskab på 1. træning er hertil den perfekte anledning:

Henning Jensen! Endnu ét blandt mange gode eksempler på, at selv om man er ved at være en +40 voksen herre, og har både familie og erhvervskarriere at passe, er det aldrig for sent og/eller umuligt at snørre skoene og give sig i kast med både mange kilometer, hårde intervaller, diverse konkurrencer og heraf afledte nye personlige rekorder! Jeg lærte vel Henning at kende for rundt regnet 8-10 år siden, da jeg ikke havde trænet seriøst i et års tid eller to og pludselig på nogle hyggelige, sporadiske vinterture med atletikklubben og nogle helt sjældne intervalaftener nede i Klosterskoven opdagede en "ny" løber, som ikke sådan lige var til at ryste af. Her afslørede Henning allerede, at han absolut godt kunne finde ud af at stramme ballerne og løbe til, enten som afslutning på et længere fartlegs-pas eller på nogle seje 1.000 meter i et tempo lige på grænsen af, hvad jeg brød mig om. Af forskellige årsager blev løbetalentet dog aldrig helt prioriteret fra Hennings side, og i en periode gik der meget langt imellem jeg så ham. Men så pludselig her for godt et års tid siden begyndte han at være der igen, og nu er han bl.a. mere eller mindre fast inventar på vores tirsdagsaftener, hvor han i forhold til det niveau, han endnu har bevist, er en ualmindelig hård interval-nyser, der bestemt ikke vælger den lette tilgang ;-) Henning har foreløbige PR'er af rimelig ny dato på h.h.v. godt 36 minutter på 10 km, 1:22 (?) på ½ marathon, og lige over 3 timer på marathon. På alle distancer er det dog min vurdering, at der er basis for god, fortsat forbedring, herunder ikke mindst i særlig grad på den helt lange ;-) Som person er Henning interessant, vidende, intelligent, humoristisk, interesseret, nærværende og bare godt, gedigent, hyggeligt selskab! Endnu et spændende aktiv i vort rige løbemiljø her i byen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar