03.04.12

Tirsdag (1.011).

Morgenvægt:
62,6 kg.

Træning 1:
7 km á 4.57 min/km.
Løb alene. En stille og rolig tur rundt i Undallslundskoven i dejligt vejr og jævnt tempo. Klasse :-)

Jeg har standset opdateringen af mit marathon-barometer og vil lade det blive stående, hvor det er landet nu. Mit bedste skøn, baseret på en blanding af objektive fakta og subjektive ræsonnementer, siger mig, at min form er, hvor den skal være. På en god dag med held, kløgt og styrke vil jeg - på papiret - være klar til at løbe 2:29. Så mangler jeg "bare" at få det gjort i praksis ;-) Hvilket selvsagt bli'r langt det sværeste, fordi snak og tal jo langt fra gør det alene ;-) Meget langt fra endda...

Imorgen står den på intervaller (1.000 meter formodentlig). En blanding af en håndfuld med let cruise i marathontempo og så nok et par stykker eller tre med lidt højere fart. Forventer jo, at bentøjet næsten klarer det af sig selv i mine nye CEP sleeves (og må forresten nok hellere huske en ekstra undertrøje, så jeg ikke kommer til at fryse grundet passets lethed). Omkring 10 sekunder hurtigere pr. km. / respektiv med tilsvarende mindre belastning i fast tempo skal jeg jo kunne løbe, hvis det er sandt, hvad de skriver ;-)

12 dage igen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar